Vilkår

Standardvilkår for hostingløsninger og udvikling af websites hos Webbureauet Infoserv ApS CVR-nr. 19921670.

 

 Brug for webhotel til dit website eller webshop?

HostingløsningerHostingpriser
Har du brug for personlig support står vi til rådighed alle hverdage fra 8.00 til 16.00 på
telefon nr.: 87 110 300 eller via mail på support@infoserv.dk.

En hostingløsning er leje af plads på en server ejet af Webbureauet Infoserv ApS. Pladsen kan benyttes til Mail med adgang via POP3 eller SMTP samt Web med adgang via FTP- og HTTP-protokollerne.

1. OMFANG
Disse standardvilkår gælder for alle aftaler, licenser, abonnementer og hostingløsninger udbudt af Webbureauet Infoserv ApS (herefter Infoserv), med mindre der er indgået en særlig aftale, hvoraf det fremgår, at disse vilkår er fraveget.

Aftale indgås B2B mellem kunden og Infoserv, og kunden hæfter for betaling af de ydelser og produkter der leveres i henhold til disse vilkår. Kun myndige personer kan tegne en aftale.

Kunden skal ved aftaleindgåelsen oplyse Infoserv om sine kontaktoplysning (navn, hjemstedsadresse, selskabsform og CVR-nummer, og telefonnr.).

Infoserv’s registreringer om kundens identitet og kontaktoplysninger lægges til grund for aftaler, indtil der meddeles ændringer heraf. Ved ændringer skal kunden straks give Infoserv skriftelig meddelse herom jf. note 1. Meddelsen skal fremsendes elektronisk eller pr. brev.

2. AFTALE OM DESIGN OG UDVIKLING AF WEBSITE
Indgåelse af aftale om design og udvikling af website.

Aftale indgåes ved kundens accept af tilbud, og snarest herefter og senest samtidig med iværksættelse af design og udvikling af website fremsendes en skriftlig ordrebekræftelse til kunden.

Design og udvikling af website forudsætter en licensaftale på Aviva CMS samt et abonnement på web- og mailhotel, hvorfor fortrydelsesretten herfor ophører ved accept af tilbud med mindre andet fremgår af ordrebekræftelsen.

Såfremt kunden ønsker at udtræde af aftalen forbeholder Infoserv sig ret til at fakturere de påløbende omkostninger og anvendte ressourcer.

Levering
Websites bliver udviklet i overensstemmelse med ordrebekræftelsen. Med mindre andet er aftalt skriftligt, vil opgaven anses for afsluttet efter to (2) korrekturfaser. Disse korrekturfaser skal være gennemløbet maximalt 10 arbejdsdage efter, at opgaven er sendt til korrektur hos kunden. Det færdige website uploades på kundes webhotel og anses herefter for at være leveret.

Ophavsret
Ophavsretten til det færdige elektroniske website, samt grafik og tekst produceret af Infoserv til websitet, tilhører kunden ved betaling.

Ved opgaver, hvor Infoserv udvikler websites til kunden, og kunden selv leverer materialer (logo, billeder, m.m.), forudsættes det, at dette materiale er ejet af kunden, og at kunden har ophavsret på materialet.

Kunden gøres endvidere opmærksom på, at brug af kunstneriske og litterære værker og andre ophavsretsbeskyttede værker – ved eksempelvis distribution eller downloading uden samtykke – vil være en krænkelse af rettighedshaveres ophavsrettigheder. Det er kundens ansvar at sikre sig, at alt leveret materiale og senere uploaded materiale er af lovlig natur og ikke krænker gældende lovgivning, herunder markedsføringsloven, ophavsretloven samt copyright lovgivning. Det er således kundens ansvar, at eventuel anvendelse af sådanne værker sker med tilstrækkeligt samtykke fra de relevante rettighedshavere.

3. LICENSAFTALE OG BRUGSRET FOR AVIVA CMS
Licensaftale for Aviva CMS
En licensaftale giver alene brugsret til Aviva CMS. Licensen opkræves forud for en licensperiode på 12 mdr, og fornyes automatisk for en ny licensperiode.

Ikrafttræden og varighed
Kundens brugsret indtræder pr. ikrafttrædelsesdatoen jf. parternes aftale, og fortsætter indtil aftalen opsiges eller ophæves af en af parterne jf. pkt. 12 og/eller pkt. 16. En opsigelse af licensaftalen vil medføre lukning af websitet.

Omfang
En licensaftale giver ret til at anvende Infoservs ApS CMS-system AVIVA CMS og den tilhørende online dokumentation samt værktøjer som hostes af Infoserv. Brugsretten omfatter den funktionalitet som fremgår af produktbladet for systemet.

Udvidelse
Ønsker kunden senere at udvide brugsrettens omfang enten ved yderligere funktionalitet, flere moduler eller lignende, skal der indsendes en separat bestilling på disse udvidelser. Bestillinger skal indsendes skrifteligt til Infoserv, som herefter fremsender en bekræftigelse samt opkrævning herfor. Udvidelsen af kundens brugsret jf. bestillingen skér straks efter registrering af betaling for udvidelsen.

Fortrydelsesret
Ved køb direkte på website har kunden mulighed for at fortryde i indtil 14 dage fra sin bestilling. Meddelse om anvendelse af fortrydelsesret skal fremsendes elektronisk eller pr. brev jf. note 1.

4. ABONNEMENT OG HOSTING PÅ DELT SERVER (SHARED HOSTING)
Aftale om abonnement
Der opkræves en abonnementsafgift for hosting og ydelser udbudt af Infoserv. Et hostingabonnement giver adgang til pladsleje på delt server til anvendelse for webhotel. Aftale indgåes ved kundens accept af tilbud, og senest samtidig med iværksættelse af abonnementet, fremsendes en skriftlig ordrebekræftelse.

Den mellem Infoserv og kunden indgåede aftale kan ikke af kunden overdrages til tredjemand.

Opkrævning
Abonnementet faktureres forud for den aftalte periode, og fornyes automatisk for en ny abonnementsperiode, indtil aftalen opsiges eller ophæves af en af parterne jf. pkt. 12 og/eller pkt. 16.

Kunden forpligtiger sig til ved indgåelse af abonnementsaftale at oplyse om særlige behov for trafik og serverkapacitet.

Data mængde og kapacitetshensyn m.m.
Overskrider kunden den aftalte datamængde på lagerkapacitet og /eller overført trafikmængde, jf. den gældende prisliste på Infoserv`s website, afregnes dette fra tidspunktet hvor overskridelsen er foretaget.

Internettets særlige karakter betyder, at Infoserv ikke altid kan garantere, at de på aftalen nævnte hastigheder kan opnås.

Infoserv forbeholder sig ret til, i særlige tilfælde, at begrænse/indskrænke de udbudte produkters anvendelsesmuligheder, på grund af drifts- og sikkerhedsmæssige forhold.

Ansvar og drift
Infoserv tilstræber, at vore hostingløsninger er i drift 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Infoserv er dog berettiget til at afbryde driften, når særlige tekniske forhold gør det nødvendigt, herunder vedligeholdelse og reparation. Meddelelse om driftsafbrydelse sker via Infoserv’s website og nyhedsmail. Det er kundens ansvar at holde sig orienteret enten via tilmelding til nyhedsmail eller på websitet.

Backup
Infoserv foretager backup jf. pkt. 7.

E-mail hosting
Mail abonnementer og oprettelser er underlagt samme forretningsregler mht. abonnement jf. ovenstående.

Det er ikke tilladt at benytte mailhotellet til udsendelse af SPAM jf. Markedsføringslovens §6a. Ethvert brud på denne regel vil medføre øjeblikkelig lukning af abonnement samt tilhørende services jf. pkt. 11c.

Fortrydelsesret
Ved køb direkte på website har kunden mulighed for at fortryde i indtil 14 dage fra modtagelse af sin bestilling. Hvis kunden har taget abonnementet i brug, eks. at kunden har uploadet materiale til website og/eller aktiveret mailhotel, frafalder fortrydelsesretten. Meddelse om anvendelse af fortrydelsesret skal fremsendes elektronisk eller pr. brev jf. note 1.

Såfremt kunden gør brug af sin fortrydelsesret jf. ovenstående tidsfrist, hæfter kunden for ydelser der ligger udover selve abonnementet, såsom køb af domænenavne og oprettelse af web- og mailhotel.

5. SUPPORT OG FEJLRETNING
Infoserv yder support på samtlige hostingløsning, herunder opsætning af e-mail, samt support til afhjælpning af fejl og mangler i egne produceret websites hurtigst muligt inden for normal åbningstid. For support kan der mailes på support@infoserv.dk.

Support
Henføres problemet til kundens egne ændringer og tilføjelser, forkert tilretning i opsætning og/eller anvendelse, forbeholder Infoserv sig ret til at fakturere kunden for de anvendte ressourcer til den til enhver tid gældende timepris for support. Anvender kunden Infoservs ydelse for akut hjælp faktureres kunden den til enhver tid gældende forhøjede timepris for support for akut hjælp i og uden for kontortid. Kunden kan begrænse denne omkostning ved at tegne en supportaftale.

6. UNDERLEVERANDØRER
Infoserv kan benytte underleverandører ved levering af tjenesteydelser omfattet af disse vilkår.

7. SIKKERHED
Ved oprettelse af hostingløsninger hos Infoserv får kunden udleveret et eller flere brugernavne og passwords. Derved kan kunden godkende og give en eller flere tredjemænd adgang som brugere til funktionaliteten i systemet. Disse oplysninger er personlige og må ikke videregives til andre. Det påhviler kunden at administrere disse adgange, og eventuelle misbrug er alene kundens ansvar.

Kunden gøres opmærksom på, at kunden ved at downloade materiale fra internettet eller ved åbningen af programmer i modtaget e-post, løber en risiko for at inficere sin hardware og software med virus eller lignende. Infoserv har ikke indflydelse på disse forhold og kan således ikke drages til ansvar for skader og tab som følge heraf.

Behandling af kundeoplysninger (opkalds og regningsdata)
Såfremt Infoserv hoster kundens hjemmeside, betragtes Infoserv som databehandler og kunden som dataansvarlig i forbindelse med kundens behandling af personoplysninger vedrørende besøgende på kundens hjemmeside.

Backup
Infoserv har følgende backup procedurer for serverparken:

• Der laves backup af alle webservere, hver eller hver anden nat.

• Data lagres både onsite og offsite.

• Der laves ikke backup af e-mails (da disse downloades til kundens egen computer).

Infoserv kan dog ikke garantere at have en opdateret kopi (backup) af kundens website og e-mail. Det er kundens eget ansvar at vedligeholde egen backup af data hostet hos Infoserv.

Der kan gives adgang til webhotellet via FTP, ifald kunden ønsker at lave egen backup.

8. PRISER
Infoserv opkræver abonnementsafgift på baggrund af den af kunden ønskede funktionalitet. Ved opstart kan der opkræves et startgeby,r hvilket fremgår af ordrebekræftelsen. Derudover kan Infoserv opkræve specifikke afgifter og gebyrer for supplerende tjenester og engangsydelser m.v..

Ved aftaler indgået i forbindelse med udvikling af websites, vil prisen fremgå af ordrebekræftelsen. Infoserv forbeholder sig ret til at opkræve yderligere gebyrer for udvikling, som ligger udover den i ordrebekræftelsen definerede opgave.

Alle oplyste priser er i danske kroner og excl. moms. Oplysning om de til enhver tid gældende priser kan indhentes ved henvendelse til Infoserv.

9. BETALING
Opkrævning i henhold til aftalen sker ved udsendelse af en regning med angivelse af betalingsfrist, normalt 8 dage netto. Betaling opkræves forud og i danske kroner. I visse tilfælde kan opkrævningen af tekniske eller driftsmæssige årsager forekomme på en senere regning.

Ved udvikling af websites kan Infoserv kræve løbende fakturering, typisk ved udgangen af en måned. I særlige tilfælde kan Infoserv kræve en forudbetaling inden udviklingen påbegyndes. Krav om delbetaling vil fremgå af ordrebekræftigelsen.

Ved forsinket betaling er Infoserv berettiget til at opkræve morarenter i henhold til rentelovens bestemmelser fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker. Infoserv er endvidere berettiget til at opkræve gebyr ved udsendelse af rykkerbreve. Infoserv har samtidig mulighed for at afbryde de indgåede aftaler jf. punkt 12.

Kunden er opmærksom på, at Infoserv ikke har mulighed for, og ikke påtager sig, at kontrollere kundens anvendelse af de ressourcer, der stilles til kundens rådighed ved indgåelsen af aftalen. Herunder hvilke informationer der stilles til rådighed af eller for kunden via e-post, i nyhedsgrupper, chat-grupper eller på kundens websites, eventuelt via links. Kunden påtager sig derfor, ved denne abonnementsaftale, ethvert ansvar for alle informationer, der stilles til rådighed af kunden ved anvendelsen af net og servere, som stilles til rådighed af Infoserv.

Når kunden via servere, stillet til rådighed af Infoserv, har forbindelse til tredjemand, f.eks. i forbindelse med handel på internettet eller ved erhvervelse af andre netydelser, end de mellem kunden og Infoserv aftalte, har Infoserv intet ansvar for kundens og tredjemands indbyrdes mellemværende.

11. KUNDENS ANSVAR
Når aftalen omfatter hosting af kundens domænenavne og/eller hjemme-sider (web) og/eller elektroniske postkasser (mail) er nedenstående gældende:

a. Kunden kan løbe en risiko for at inficere sin hardware og software med virus ved åbning af programmer modtaget pr. e-mail. Infoserv har ingen indflydelse på disse forhold og kan derved ikke drages til ansvar for skader og tab som følge heraf.

b. Kunden har selv ansvaret for alle informationer, som kunden stiller til rådighed for andre.

c. Kunden er selv ansvarlig for at hjemmesider og e-mail-adresser ikke krænker tredjemands rettigheder.

d. Kunden er selv ansvarlig for lovligheden af alt materiale på webhotellet. Ved brug af kunstneriske, litterære og andre ophavsretsbeskyttede værker, er det kundens ansvar, at brugen af sådanne værker sker med tilstrækkeligt samtykke fra de relevante rettighedshavere. I forbindelse med kundens handel på internettet eller ved kundens erhvervelse af netydelser fra tredjemand har Infoserv intet ansvar for kundens og tredjemands indbyrdes mellemværende.

e. Produkter og tjenesteydelser omfattet af den indgåede aftale må alene benyttes til lovlige formål. Udøver kunden ulovlige aktiviteter, forpligtiger kunden sig til i enhver henseende at friholde Infoserv for eventuelle erstatningskrav opstået som følge heraf.

f. Infoserv foretager ikke proaktivt kontrol af kundens anvendelse og brug af Infoserv’s produkter og tjenesteydelser. Det er derfor alene kundens ansvar at sikre, at anvendelse og brugen heraf ikke strider mod gældende lovgivning og den mellem kunden og Infoserv indgåede aftale.

12. KUNDENS MISLIGHOLDELSE
I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til aftalen er Infoserv som hovedregel berettiget til uden varsel, at afbryde kundens adgang til hostingløsningen og andre aftaler. Infoserv skal snarest herefter give meddelelse til kunden om lukningen og årsagen hertil.

Følgende forhold anses bl.a. for at være væsentlig misligholdelse:

a. Kunden undlader rettidigt at opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til aftalen.

b. Kunden undlader at give meddelelse om ændringer til sine kontaktoplysninger.

c. Kunden afgiver fejlagtige oplysninger i forbindelse med oprettelsen, herunder kontaktoplysninger.

d. Kunden portscanner andre computere på internettet eller søger at skaffer sig uautoriseret adgang til systemer tilsluttet internettet (hacking).

e. Kunden medvirker til groft spild eller misbrug af internettets ressourcer eller internettets funktion, herunder spredning af virus.

f. Kunden overtræder gentagne gange og groft den til enhver tid gældende Netikette (de uskrevne regler for god skik på internettet).

g. Kunden sender post, som er uønsket af modtageren (UCE/spam, kædebreve eller lignende) eller portscanner andre computere på internettet. SPAM er en overtrædelse af Markedsføringslovens §6a, og vil give Infoserv ret til ophæve abonnementet med øjeblikkeligt virkning og uden varsel, samt stille kunden erstatningsansvarlig svarende til de udgifter, som Infoserv måtte pådrage sig ved evt. sagsanlæg eller følgeskader.

h. Kunden uploader virus på Infoserv’s servere.

i. Kunden krænker trejemands ophavsrettigheder ved downloading, distribution eller ligende.

j. Kunden sletter eller forfalsker transmissionsinformation, herunder IP-adresser eller headerinformation.

k. Kundens lovstridige handlinger eller undtagelser ved brug af de i aftalen indeholdte produkter og tjenesteydelser.

Afbrydelse af forbindelsen, som følge af misligholdelsen, medfører ikke afslag i abonnementsafgiften for den pågældende periode.

En kunde, der væsentligt har misligholdt aftalen ved at undlade at betale forfalden gæld, kan ikke på ny indgå aftale med Infoserv, før gælden er betalt. Ved genåbning af tjenesteydelsen er Infoserv berettiget til, at opkræve et gebyr herfor.

Hvis kunden retter det forhold, der gav anledning til afbrydelsen, herunder betaler forfalden gæld, kan kunden atter erhverve hostingløsninger hos Infoserv. Kunden skal dog være opmærksom på, at kundens eksisterende data fra websites og mailsystemer vil blive slettet 15 dage efter den første lukning. Disse data kan herefter ikke genetableres. Infoserv kan endvidere ikke herefter garantere, at de ressourcer, herunder domænenavne m.m., som kunden havde adgang til før afbrydelsen, er til kundens rådighed ved nyoprettelsen.

Retter kunden ikke øjeblikkelig det forhold, der gav anledning til afbrydelsen, kan Infoserv opsige aftalen uden yderligere varsel. Det samme gør sig gældende ved kundens konkurs, betalingsstandsning, åbning af forhandling om akkord eller væsentligt forringende økonomiske forhold i øvrigt (forventet misligholdelse). Samarbejdet kan ikke genoptages efter lovstridige handlinger.

13. ERSTATNINGSANSVAR
Kunden har med de nedenfor anførte begrænsninger ret til erstatning i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af Infoserv eller nogen, som Infoserv har ansvaret for. Infoserv’s samlede erstatningsansvar for tab eller skade kan i intet tilfælde, uanset graden af uagtsomhed, overskride et beløb, der svarer til den af kunden inden for de seneste 12 måneder betalte afgift jf. pkt. 8 regnet fra stiftelse af kravet.

Infoserv er ikke erstatningsansvarlig for:

• tab, der er opstået som følge af fejl eller mangler i udarbejdede websites.

• tab, der er opstået som følge af afbrydelser, forstyrrelser eller ændringer af Infoserv’s telenet og internettjeneste samt i det offentlige tele- eller forsyningsnet. Tillige i forbindelse med foranstaltninger, der skønnes nødvendige at tekniske, vedligeholdelsesmæssige og driftsmæssige årsager eller er pålagt af tilsynsmyndighederne, medmindre Infoserv har forsømt at begrænse ulemperne herved.

• Infoserv er aldrig erstatningsansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af forventet indtjening, tabt avance, tab af goodwill, produktionstab, tab som følge af, at internettjenesten ikke kan benyttes som forudsat, tab som følge af, at en aftale med tredjemand falder bort eller misligholdes, samt tab som følge af tab/beskadigelse af personlige data og installeret software og lignende.

• for tab som følge af uopfordret eller uønsket fremsendelse af data til kunden.

• for tab som følge af ændinger af indholdet af data, modtaget af eller afsendt fra kunden, som skyldes kommunikationsfejl.

Infoserv påtager sig ej heller ansvar for tab som følge af uvedkommendes adgang til kundens data og/eller systemer.

14. KOMPENSATION OG AFSLAG I TILFÆLDE AF MANGLER VED INTERNETTJENESTEN
Hvis der opstår fejl på internettjenesten, der medfører, at der ikke kan opnås adgang til den betalte ydelse, foretager Infoserv efter henvendelse fra kunden et forholdsmæssigt afslag i abonnementsafgiften for den pågældende periode, hvis fejlen alene kan henføres til Infoserv.

Beløbet fratrækkes ved den efterfølgende opkrævning af abonnementsafgift. Beløb under kr. 50 excl. moms refunderes ikke.

15. FORCE MAJEURE
Infoserv er ikke forpligtet til at betale erstatning, jf. punkt 13, såfremt den manglende udførelse eller afbrydelse skyldes forhold uden for Infoservs kontrol, herunder, men ikke begrænset til lynnedslag, oversvømmelse, ildebrand, krig, strejke og lockout, herunder også strejke og lockout blandt Infoserv egne medarbejdere og eventuelle underleverandører, samt ved overbelastning af nettet, fejl i andres netværk og systemnedbrud (force majeure).

16. OPSIGELSE OG UOPSIGELIGHEDSPERIODE
Såfremt andet ikke er aftalt jf. ordrebekræftigelsen, er der en uopsigelighedsperiode på tre (3) måneder fra aftaleindgåelse. Opsigelsen af en licensaftale / et abonnement skal ske skriftligt, og senest tre (3) måneder før abonnementsperiodes udløb. Der foretages ikke refusion for den aktive licens- / abonnementsperiode ved opsigelse.

Opsigelsen skal indeholde kundenavn og nummer samt hvilke licensaftaler / abonnementer der ønskes opsagt. I forbindelse med opsigelsen lukkes der for de opsagte licensaftaler / abonnementer og alle data slettes.

Licensaftaler og abonnementer kan, uanset uopsigelighedsperioden, opsiges med et varsel på 30 arbejdsdage i forbindelse med ændringer af vilkår og priser, medmindre der er tale om ændringer af begunstigende karakter. Skriftlig opsigelse skal være Infoserv i hænde senest 30 dage efter, at ændringen har været varslet. Ændringer, der kan gennemføres uden forudgående varsel, kan ikke begrunde opsigelse i henhold til ovenstående.

Ønsker Infoserv at opsige en licensaftale / et abonnement, skal dette ske med en (1) måneds varsel.

Infoserv forbeholder sig ret til at ophæve en licensaftale / et igangværende abonnement, uden at kunden nødvendigvis har krænket nærværende forretningsbetingelser. I så fald refundere Infoserv den resterende del af det forudbetalte abonnement til kunden.

Hvis Infoserv beslutter helt eller delvist at ophøre med at udbyde bestemte licens-, abonnementstyper og/eller hertil knyttede sær- eller tillægstjenester, skal dette ligeledes ske med en (1) måneds varsel.

Infoserv opsigelse kan ske såvel skriftligt som elektronisk.

Såfremt kunden misligholder aftalen eller foretager handlinger, som kan skade Infoserv, herunder upload af virus på Infoserv’s servere, afbrydes hostingløsningen uden varsel. Infoserv giver straks kunden meddelse om lukningen og årsagen hertil jf. pkt. 12.

Eksisterende data fra websites og mailsystemer vil ved et abonnements opsigelse eller ophævelse blive slettet 15 dage efter abonnementets ophør.

17. ÆNDRING AF VILKÅR OG PRISER
Infoserv kan foretage ændringer af ovenstående vilkår med et varsel på mindst en (1) måned. Kunden skal underrettes ved fremsendelse af en meddelelse, eventuelt via e-post eller i forbindelse med udsendelse af en opkrævning.

Mindre ændringer af abonnementsvilkårene, ændring af abonnementsvilkår for funktioner, supplerende tjenester og faciliteter samt ændringer af oprettelsesafgifter, abonnementsafgifter og forbrugsafgifter, kan meddeles kunden med en 1 måneds varsel ved annoncering på Infoservs website eller via e-post. Ændringer af rent begunstigende karakter, herunder for eksempel generelle nedsættelser af priser, kan dog gennemføres uden forudgående varsel.

Ændring af særlige afgifter, gebyrer m.v. kan ske ved indførelse i Infoserv prisoversigt eller ved meddelelse herom på Infoservs website.

18. TVISTER OG VÆRNETING
Tvister kan af hver af parterne indbringes for de almindelige domstole efter gældende regler herom. Tvister skal anlægges ved Infoserv hjemting.

19. IKRAFTTRÆDELSE
Disse vilkår er gældende fra den 9. september 2011, og for eksisterende aftaler fra den 10. oktober 2011 jf. pkt. 17.

Note 1: Webbureauet Infoserv ApS, Niels Brocks Gade 8, 8900 Randers C, bogholder@infoserv.dk