Punktum dk ændrer administrationen af .dk-domæner

7. oktober 2025 | Nyheder

Fra 1. juli 2026 ændrer Punktum dk (tidligere DK Hostmaster) den måde, .dk-domæner administreres på.

Fremover skal alle domæner være tilknyttet en forhandler, der håndterer support, betaling og administration af dit domæne.

Som kunde hos Infoserv skal du ikke gøre noget

Vi sørger for det hele og bekræfter over for Punktum dk, at Infoserv fortsat er din domæneforhandler.
Alt fungerer derfor som hidtil, så dine domæner, e-mails og dit website fortsætter uden ændringer.

Den eneste forskel er, at periodegebyret fremover opkræves direkte fra Infoserv.
Ved overgangen vil der være en engangsoprettelse og det sædvanlige periodegebyr.
Vi afregner herefter beløbet med Punktum dk, så du kun skal forholde dig til én faktura og ét kontaktpunkt.

Hvad betyder ændringen i praksis?

Fra 1. juli 2026 gælder følgende regler for alle .dk-domæner:

  • Nye domæner skal registreres gennem en forhandler
  • Fornyelse sker ét år ad gangen
  • Har du ikke valgt en forhandler, skal det ske senest 30. juni 2028
  • Fremover vil support, fornyelse og betaling ske gennem din forhandler og ikke direkte via Punktum dk

Formålet med ændringen er at skabe en mere enkel og overskuelig løsning, hvor du som domæneejer har én samlet kontakt til alt vedrørende dit domæne.

 

Er du i tvivl om dit domæne ligger hos Infoserv?

Du er altid velkommen til at kontakte Martin på martin@infoserv.dk, så tjekker han det for dig.

Du kan også selv slå dit domæne op hos Punktum dk via deres søgeværktøj: https://punktum.dk

 

Vi holder dig orienteret

I oktober 2025 bekræfter vi over for Punktum, at Infoserv fortsat er din domæneforhandler. Du får besked fra Punktum, når dit domæne er tilknyttet Infoserv som forhandler.

Vi sørger for en tryg og smidig overgang, næsten uden besvær for dig.