Content marketing – Nyhedsbreve
Hvorfor er det vigtigt at have en målsætning for dine nyhedsbreve?
Inden du går i gang med at producere eller optimere dine nyhedsbreve, er det afgørende, at du har en klar og realistisk målsætning. En tydelig målsætning hjælper dig ikke bare med at holde fokus, men gør det også muligt at måle, om dine indsatser rent faktisk virker.
Det kan f.eks. være et konkret vækstmål som:
At øge antallet af tilmeldte fra 117 til 900 inden for 6 måneder.
Når du har et klart mål, bliver det lettere at planlægge din strategi, vælge de rette tiltag og evaluere resultaterne undervejs.
Hvordan får du flere tilmeldte til nyhedsbrevet?
At opbygge en solid liste af abonnenter kræver en kombination af synlighed, incitamenter og klare budskaber. Her er nogle effektive metoder:
1. Konkurrencer på website eller webshop
Kampagner, hvor brugere tilmelder sig nyhedsbrevet for at deltage i en konkurrence eller få en rabatkode, er en af de mest effektive måder at øge antallet af tilmeldinger på.
Eksempler:
-
“Tilmeld dig og vind et gavekort på 500 kr.”
-
“Få 10% rabat ved tilmelding i dag.”
2. SoMe-konkurrencer og annoncer
Brug sociale medier til at promovere fordele ved at være nyhedsbrevsmodtager.
Det kan være:
-
Early-access til tilbud
-
Eksklusive rabatter
-
Nyheder før alle andre
Dette kan drives organisk eller via betalte kampagner for større rækkevidde.
3. Tydelige tilmeldingsmuligheder
Sørg for, at tilmeldingsformularen er synlig flere steder fx i footeren på dit website eller som pop-up. Det kan også være i checkout-flowet.
Jo mere synlig og enkel formularen er, desto flere tilmeldinger.
4. Gode grunde til tilmelding
Folk tilmelder sig, når de forstår værdien. Formuler tydelig hvad de får, hvor ofte du sender nyhedsbrevet og at de kan afmelde sig når som helst
Hvor ofte skal nyhedsbrevet udsendes?
Hyppigheden afhænger af din branche og dine modtageres forventninger, men et godt udgangspunkt kan være:
At udsende nyhedsbreve 3 gange om ugen.
Denne frekvens giver mulighed for at holde kontakten uden at overbelaste modtagerne – forudsat at indholdet er relevant og varieret. Konsistens er vigtigere end kvantitet. Hvis dine modtagere ved, at der kommer indhold på faste dage, skaber det tryghed og forventning.
Hvilket indhold skal dine nyhedsbreve indeholde?
Variation er nøglen til at holde modtagerne engagerede. Overvej at blande dine udsendelser, så du både inspirerer, informerer og motiverer til køb:
- Tilbud og kampagner
Ét af de mest almindelige motiver for at åbne nyhedsbreve er gode tilbud. Brug nyhedsbrevet til at fremhæve: Ugens tilbud og eksklusive rabatter. - Nyheder
Hold dine læsere opdateret på, hvad der sker i din virksomhed fx nye produkter, produktforbedringer, events, samarbejder eller lanceringer - How-to og inspiration
Skab værdi ved at hjælpe dine kunder med at få mere ud af dine produkter fx “Sådan bruger du produkt X”, Tips og tricks, kundecases eller før/efter eksempler
Denne type indhold skaber tillid og giver læseren en grund til at åbne dit næste nyhedsbrev. - Personligt og engagerende indhold
Indsæt gerne små personlige noter, behind-the-scenes eller historier fra virksomheden. Det gør relationen stærkere og skaber loyalitet.
Inspiration til dit næste nyhedsbrev
marketingplatform.com/da/ressourcer/25-gode-ideer-til-nyhedsbrevet/
Gratis værktøjer og kurser
Inspiration til skrive processen
Kurser og bøger
mellemlinjerne.dk